4. august 2012
Det bliver ikke en vildt spændende blog for i dag – så er I advaret. Vi har nemlig ikke rigtig haft kameraet med på vores tur, og der var heller ikke rigtig noget interessant at tage billeder af.Vi har nemlig brugt langt over halvdelen af dagen på at shoppe. Fra i formiddags tog vi bilen igen, længere mod nord, i de lidt rigere kvarterer. Det er vildt hvor meget forskel der er på typerne der går i gaderne, butikkernes udseende, og ekspedienternes opførsel, så snart man kommer til et rigt område. Generelt er der bare meget forskel på rig og fattig her i området.
Vi shoppede hele middagen væk. Måske ikke så underligt, da der var over 300 butikker i det mall vi havde fundet :)
Da vi ikke gad mere, og ikke havde flere penge (!) blev vi enige om at tage en tur i biografen. En biograf med ikke mindre end 24 sale. Flere af filmene vi kunne vælge imellem, har ikke haft premiere i Danmark endnu. Alligevel valgte vi Spiderman. Måske mest fordi jeg fornylig så et amerikansk interview med Emma Stone – jeg er ret vild med hende, jeg synes hun er skøn.
Vi bestilte to store sodavand. Jeg er sikker på at der var mindst én liter sodavand i hvert bæger. Man skal aldrig bestille noget som helst stort i USA.
Nåh, men vi fik da næsten også set filmen færdig. Nærmere bestemt, vi manglede vel kun fem minutter af filmen, før deres projektor gik kold. Som i, lyset tændte af sig selv, projektoren slukkede og lærredet begyndte at rulle ned. Da der langt om længe dukkede personale op, virkede det ikke som om de havde styr på situationen. I hvert fald fik vi ikke set de sidste fem minutter – men pengene tilbage for billetterne.
Det var begyndt at blive sent da vi kom ud fra biffen, og der var et stykke vej hjem til hotellet endnu. Vi skyndte os derfor tilbage, og her var hvad vi havde travlt med at sætte tænderne i:
Vi fik:
BoBo Brazil seared wagyu beef, avocado, kaiware, shiso, red onion, chimichurri ponzu
Neo Tokyo bigeye tuna, tempura flake, aji panca
El Topo salmon, jalapeño, shiso leaf, fresh melted mozzarella, crispy onion
Hamapeño yellowtail, shrimp tempura, smoked jalapeño
Samba dromo maine lobster, mango, tomato, chive, crispy rice, soy paper, peanut curry
– og et par japanske øl til at køle os ned på.
Om aftenen ser Miami South Beach sådan her ud:
© 2019 020612 | Marie-Louise Ejstrup Albertsen & Michael Frits Ejstrup Albertsen