dag15_thumb

Regnvejr på de gode strande

26. juli 2012

Vi har ikke så mange fotos fra idag – vi var på vejen ca. otte timer, og havde kun få pitstops – hvor vi spiste :)

I dag tog vi fra morgenstunden strandtøjet på, da vi havde planlagt at skulle på stranden, og tage det som et pitstop på den lidt lange tur vi skulle på idag. Tyve minutter efter afgang begyndte det at regne, og lyne i det fjerne. Vi kørte forbi mange lækre strande, men de var alle sammen væk da det ikke længere regnede.

Dræbermyg!

Og det med strandtøjet fortrød især Michael på mange måder. Undervejs var det tid til at komme på det lille hus – sådan et var der ikke lige i nærheden, og så er det jo godt at man er mand, og nemmere kan ordne sådan noget i naturen. Hvad han ikke vidste var, at det var netop her alle dræber myggene holdte til! Med myggestik de mest mærkelige steder kom Michael meget hurtigt tilbage. “Har du noget medicin med der kan suge det her gift ud???” – nej skat, men jeg har noget med der gør at det ikke klør. “Det er ikke godt nok!”. Så nu må vi hellere kigge os om efter nærmeste hospital ;) I mellemtiden vil jeg prøve at snakke om noget andet, måske glemmer han det.

Tampa

Efter junk på Hardees til middagsmad (nej, vi nåede ikke i fitness igår på hotellet) går turen nu mod Tampa. Turen var lang og ensformig, og vi fortrød op til flere gange at vi ikke havde taget interstaten (motorvejen). Det plejer normalvis at være sådan, at hvis man tager de mindre veje, så ser man mere natur og kultur. Men denne gang var en undtagelse, der var ikke andet end lige vej og træer.

Morgenmad til aftensmad

Fordi vi ikke orkede at køre mere i bil, valgte vi til aftensmad den nemme løsning, nemlig fastfood kæden “Ihop”. Ihop bygningen ligger lige ved siden af hotellet, og serverer kun morgenmad – døgnet rundt! Det blev til en vegetar omelet til mig (uden rigtige æg, fordi det var en “light” udgave. Hvad der så var i ved jeg ikke) serveret med noget frugt. Michael fik også en omelet med kød, kartofler, grøn peber, tomater, salsa og ost. Med i tilbuddet var der nogle pandekager, som Michael ikke kunne lide. Jeg hjalp lidt, men måtte give op under halvvejs – aldrig har jeg smagt en pandekage dej med så meget smør i! :)

Første pool-besøg

Under hele turen har ankomsttidspunktet til hotellerne med pools været så sene, at vi endnu ikke har haft tid til at hoppe i. På Elvis hotellet havde vi tid, men da regnede det :( Men denne gang lykkedes det. Og hey, det er da også motion :)

Ny co-driver søges

Og så har jeg iøvrigt sagt op som kort-specialist. Det gik alligevel ikke så godt, så det er nok bedst at jeg overlader den post til en anden. Michael ved godt at jeg har sagt op. Regner ikke med at han har så store forventninger til en medarbejder i opsagt stilling.