dag13_thumb

Louisiana State Museum, French Marked, mad og jazz i gaderne

24. juli 2012

Dagen startede med et besøg ved Louisiana State Museum, med det formål at blive klogere på karnevallet, Mardi Gras. Som bonus havde de også en udstilling vedr. Katrina. Nu tror jeg vi er top tunet med hensyn til facts omkring den dumme orkan :)

Aalborg karneval kan så meget gå hjem og vugge! :) Her er et par billeder fra udstillingen i samme museum.

Under paraderne kaster paradedeltagerne de velkendte perlehalskæder, freesbees, bikinier, plastickrus og andet godt, ned til alle tilskuerne. Og så er der iøvrigt en regel om, at hvis damerne flasher brysterne, får de en perlekæde om halsen. Hvilket minder mig om at der kom en fuld mand over til mig idag, og tilbød mig én, hvis jeg flashede….

Lige i nærheden ligger det franske marked. Her køber mange af byens lokaler borgere frisk frugt og franske delikatesser. Vi blev meget fristet til at købe noget, men da vi kort forinden havde spist morgenmad blev det ved kigget.

Julemand på afveje, men heldigvis har han taget højde for vejret!

Vi gik derefter en shoppingtur i det franske kvarter. Det føles som en af de varmeste dage, men om det i realiteten også var det, vides ikke. Vi har haft mellem 35-43 grader i skyggen og en luftfugtighed over de 80-90% alle dage. Derfor havde vi undervejs brug for lidt forfriskninger.

Efter endnu en omgang shopping, besluttede vi os for at gå over til museet som lagrer karnevalsvognene, de vilde kostumer og meget mere. Da vi langt om længe (der var lidt længere end vi troede) nåede frem, viste det sig, at turen på deres lager var uden air condition, og meget dyr. Så vi tog nogle billeder fra det stykke af museet der var gratis, og vendte snuden mod hotellet igen ;)

I et af de blade som lå her på vores hotelværelse “where – new orleans” havde vi læst om restauranten “Red Fish Grill”, som var kåret som “Best Seafood Restaurant” fire år i træk. Den sidste aften i New Orleans skulle afsluttes med maner, og derfor bestilte vi bord her. Michael fik “pan seared snapper”, og jeg dagens specialitet “pan seared redfish”. Hertil hhv. Miller og en drink bestående af hyldebær og hvidvin. Desværre fik vi ikke et billede af maden – det smagte simpelthen så godt, at vi først kom i tanke om det, da vi havde spist op :)

Mætte og glade gik vi videre ned af gaden, fik os et par drinks og lyttede til jazz resten af aftenen.