dag11_thumb

Graceland og New Orleans

23. juli 2012

Da vi havde indlogeret os på et hotel nærmest klods op af Graceland, var det nemt og hurtigt for os at komme med på en af de første audio-guidede ture rundt i Elvis’ hus, Graceland.

Graceland blev den 28. marts 1957 købt af den dengang 22-årige Elvis Presley for 100.000 dollars. Elvis var i konstant pladsnød i Graceland, både til sig selv og sin stadigt større stab (Memphis-mafiaen), så huset er vokset fra 954 m² da Presley erhvervede ejendommen til 1.631 m² i dag. Elvis boede her indtil han døde, 42 år gammel. Elvis fik en datter, Lisa Marie, som i dag er 100% ejer af huset og de over 50.000 m² grund, der hører til, foruden samtlige af hendes fars personlige ejendele og effekter, så som kostumer, hele garderoben, priser og guldplader, møbler, biler mm. Det er dermed Lisa Marie, der stiller “det hele” til rådighed for Elvis Presley Enterprises, der driver museet.

Graceland er efter Elvis Presleys død i 1977 omdannet til Elvis-museum, som åbnede dørene for publikum den 7. juni 1982. Museet har årligt over ½ million besøgende og er den næstmest besøgte attraktion i USA, kun overgået af Det Hvide Hus i Washington.

Ikke alle rum var tilgængelige for turister, men her er et udpluk af de rum vi fik at se.


Sidst, men ikke mindst, fik vi set hvor Elvis og hans familie nu ligger begravet. Elvis blev efter sin død begravet på kirkegården Forrest Hill Cemetery på Elvis Presley Boulevard i Memphis. Der var imidlertid så stor opmærksomhed omkring hans gravsted, at han den 2. oktober 1977 sammen med sin mors jordiske rester blev genbegravet på Graceland. Nu er både Elvis, hans forældre, Vernon og Gladys Presley, samt hans farmor, Minnie Mae Presley, begravet i parken ved Graceland i den del som kaldes The Meditation Gardens. Elvis’ bror ligger stadig begravet i Tupelo, men ved Graceland har familien lavet et mindesmærke ved siden af de andre gravsteder.

The Meditation Gardens blev åbnet for offentligheden den 27. november 1977 og var dermed den første del af Graceland, som publikum fik adgang til.

Bonusinfo: TCB, ved I hvad det står for? – Taking Care of Business! Et logo Elvis brugte på mange af sine kostumer og rundt omkring på Graceland. Logoet er ligeledes repræsenteret på gravstedet.

Turen var rigtig spændende, og jeg blev meget klogere på Elvis, og rock n’ roll kulturen. Vi brugte to en halv time derinde – og vi havde en lang køretur foran os, så det var på tide at sige farvel til Elvis og til Memphis.

Turen gik nu sydpå igen, til byen New Orleans. For at komme hertil kom vi igen ind i staten Mississippi samt Louisiana.

Vi bemærkede hurtigt at vi igen var tilbage til områderne med palmer og lange lige strækninger. Jeg fik mig en lille morfar (det gjorde Michael heldigvis ikke), men jeg vågnede op igen, da vejene var blevet til laaaange broer, ovenpå det sumpede land.

På vej ind i New Orleans kørte vi forbi Superdome, hvor mange af byens indbyggere søgte tilflugt under orkanen Katrina, som ødelagde tusindvis af huse, og dræbte mange menneskeliv i New Orleans.

Vi regner med at vi i morgen skal på en guidet tur rundt i New Orleans, hvor vi sandsynligvis får noget mere at vide omkring ødelæggelserne efter Katrina.

Vi har læst i bøgerne, at nattelivet i New Orleans ikke er til at spøge med – i hvert fald ikke hvis man befinder sig i de forkerte kvarterer! Derfor tjekkede vi ind på et lidt dyrere hotel (som iøvrigt ikke var særlig dyrt, da vi købte overnatningerne via hotels.com – 1400 kroner i alt, for tre overnatninger!) i det franske kvarter, hvor mange turister opholder sig.

Vi gik en tur ned på Bourbon Street for at finde en restaurant at spise på. Der var allerede (kl. 21) godt gang i gaden, men vi fandt et bord på “Remoulade“. Vi synes det lød sjovt, og endte med at bestille en havkat til Marie-Louise og indbagte krebsehaler til Michael, suppleret med en kold Miller. En hurtig aftensmad senere var vi tilbage igen for at pakke ud, og for at hvile os ovenpå de mange timer vi havde tilbragt i bilen.