dag3_hotel

Flyveturen til Miami og West Palm Beach

14. juli 2012

Det viste sig ikke at blive helt nemt at finde en S-bahn der gik mod Tegel Airport. Vi stod på de forkerte toge et par gange (pga. skinnearbejde på flere af linierne), men missede alligevel kun tidsplanen med tyve minutter :)

Efter 10 timer i fly, var jeg bogstavelig talt ved at kaste op da vi langt om længe nåede Miami. Stewardessen havde da også kastet et glas Cola på en af passagerene, under et af turbulens-perioderne.

Efter en hurtig og overskuelig afhentning af den på forhånd lejede bil, skulle det vise sig at vores GPS ikke virkede! Michael fandt derfor vores plan B mappe, med kort over vejene i USA. Det bør nævnes at jeg hører til den del af den kvindelige befolkning der vender kortet hver gang bilen drejer. Og jeg ved godt det er noget lort – jeg var heller ikke just begejstret for at det blev vores løsning. Men efter min egen mening gik det nu ok.

Michael virkede OK tilfreds med bilen. Jeg må hellere tage nogle flere billeder af den i morgen.

Klokken 20.35 amerikansk tid rullede bilen ind på hotellet i West Palm Beach, hvor vi nu trænger gevaldigt til at sove (selvom klokken nu kun er 22.20, er klokken 04.20 i DK – og i min hjerne!)

Sov godt :)

(ps. stavefejl bliver rettet i morgen, er for træt til at læse det igennem)

Tags:, , ,