dag14_tumb

En tur i sumpen og på vej til Panama City Beach

26. juli 2012


Dagen startede tidligt, da vi havde i sinde at køre et godt stykke udenfor byen, til et af de foretrukne sumpområder. I sumpområdet er der airboat ture, hvor alligator- og spildpaddejagt står på programmet. På vejen derud langs søerne så vi flere forskellige huse på “stolper” – dog i en mere primitiv udgave end Brad Pitts.

Vi ankom ved sumpområdet klokken ni. Og allerede her mødte vi vores første “eksotiske” dyr – en vaskebjørn.

Klokken 09.30 startede vores tur. Og allerede efter få minutter var der bid – alligatorbid. En lille alligatorteenager blev lokket hen til båden af skumfidus på pind. Ikke fordi alligatorere er specielt vilde med skumfiduser, men fordi lokkemaden er nem at se i det møgbeskidte vand, og fordi plaskelyden tiltrækker alligatorere. Vi så også en enorm lyseblå fugl, som jeg blev meget fascineret af. Den blå farve er svær at se på billedet, men blå var den altså.

Den største alligator vi så på turen var denne. Desværre var jeg et kvart sekund for langsom til at knipse, så jeg fik kun bagdelen af det uhyggelige dyr med på billedet.

Hej, jeg er også ulækker, selvom jeg er lille.

Træerne og naturen omkring sumpen var mystisk, men utrolig smuk. Flere af træerne var flere tusind år gamle, og selvom orkanen Katrina havde revet flere båd- og almindelige huse løs fra jorden, så naturen ikke ud til at have taget skade.

Under hele turen sad jeg på sædet tættest turguiden. Da turen knap var færdig, spurgte han om jeg var tørstig, og rakte hånden ned i den kasse, som jeg iøvrigt undervejs havde brugt som fodstøtte (ja ja, jeg er ikke så høj). Jeg havde lige bællet en halv liter vand under turen, og skulle virkelig tisse, så jeg skulle helst ikke have mere vand, men jeg nåede knap at svare før han op af kassen trak en levende alligator!!! Jeg skreg af skræk, og synes slet slet ikke den lille alligatorunge var så sød, som resten af publikum synes at synes. Alle fik lov til at holde og kæle for den – jeg skulle ikke nyde noget som helst! Jeg havde tårer i øjnene af skræk da jeg tog dette billede af Michael som holder alligatorungen. Men en kæmpe oplevelse, det var det! Også selvom jeg synes at have en form for alligator-forbi :)


Efter denne fremvisning, slukkede han motoren på båden, og bad os være helt stille. Kort tid efter dukkede disse vildsvin op fra sumpen – i min verden ligner de bare sorte grise, og det var altså alligvel en lidt underlig oplevelse at se sådan nogle dyr ude i den “almindelige natur”. I sumpen spiser alligatorerne de mindste af vildsvinene. Guiden sagde at han engang guidede en tur, hvor hele båden fik dette måltid at se. Jeg har fundet klippet, i kan se det hvis i tør.


Turen var slut, vi takkede pænt og kørte videre til nærmeste outlet hvor vi fik middagsmad, og købt noget træningstøj. Michael mener at vi burde motionere på de hoteller vi ankommer til. Jeg synes egentlig ikke vi har levet specielt usundt, i forhold til alle de usunde muligheder vi har haft, lige foran næsen på os. I virkeligheden tror jeg det er synet af alle de alt for mange amerikanere der vejer for meget. I de to forlystelsesparker vi har været i, blev kørestole brugt som transportmiddel af personer som udelukkende fejlede det, at de vejede for meget til at gå rundt. Om det med motionen på hotellerne i realiteten sker for os, tror jeg næppe, men nu må vi se.

Næste by på programmet er Panama City beach. For at komme hertil kørte vi igen igennem Mississipi, Alabama og staten Florida. Både Mississipi og Alabama skiltet har i set, men her kommer så Florida :) På alligatorturen havde jeg glemt at tage solcreme på mine ben. Det fortryder jeg nu!

Undervejs havde vi et par ekstra små pitstop: Walmart og et Mall. Tiden løb fra os, og inden vi kom ud fra Mall var klokken lidt over otte. Med over to timers kørsel tilbage før vi landede i Panama City beach, besluttede vi os for høj musik resten af vejen.